Borgerlistens historie

Borgerlistens historie

Borgerlisten i Hørsholm - starten!


Der skete noget nyt i Hørsholm i begyndelsen af halvfjerdserne - borgerne begyndte at fremsætte ønsker og tanker om kommunens udvikling

Opbakning til Idégruppen

I halvfjerdsernes begyndelse tilsluttede en stor gruppe borgere sig den nyoprettede Idégruppe, som især arbejdede for at friholde Kokkedal for bebyggelse.

Et betydeligt antal havde for egen regning indrykket en helsides annonce “Skønhed og romantik” for at gøre opmærksom på kortsynethed i udviklingen. Endelig havde hovedstadspressen givet massiv dækning af en borgers forgæves forsøg på at foreslå indført skolefritidsordninger ved kommunens skoler.

Alt dette blev ikke betragtet som værdifulde bidrag til den lokale udvikling, men blev taget meget unådigt op af kommunalbestyrelsen, som gennem mange år havde været under konservativt styre.

Opgør med konservativ kortsynethed

Borgmesteren, Sv. Jørgensen, - som sagde “jeg har”, når han mente “kommunen har” - var helt uforstående overfor, at borgerne havde en anden opfattelse end han selv. Alle ideer udefra blev betragtet som utidig indblanding. Problemet var ikke kun, at man tænkte kortsigtet, det var snarere, at man nægtede at tænke langsigtet. Kommunen havde tilladt en række udmærkede boligbyggerier, men blev hver gang overrasket over, at dette senere medførte et pres på børnehaver og skoler.

Protest imod kraftig udbygning

Alligevel ønskede kommunalbestyrelsen at foretage en kraftig udbygning af kommunen. Indbyggertallet skulle over få år stige fra 20.000 til 31.000 indbyggere. Bl.a. Kokkedal, Sophienberg og området ved Dronningedammen skulle bebygges.

En hurtig forøgelse af indbyggertallet - og dermed salgs- og skatteindtægter skulle være løsningen på alle problemer. Følgeudgifter overså man konsekvent, og ønsker om at bevare en grøn kommune forstod man ikke. Man tænkte som købmænd og handlede som købmænd, - og det gjaldt næsten hele kommunalbestyrelsen.

Mærkeligt nok var der ingen af de politiske partier, som alvorligt ønskede at involvere sig i debatten. Man tænkte landspolitisk - og ikke lokalt.

Idéen om et eget parti

Kommunalvalget den 5. marts 1974 nærmede sig. Alligevel var det ikke muligt at få lydhørhed for de foreslåede ændringer. De opståede frustrationer førte derfor til tanken om gennem et “eget”, lokalt parti at søge at få direkte indflydelse på de kommunale beslutninger i kommunalbestyrelsen.

Hele to borgergrupper - en i Usserød og hovedkræfterne i Idégruppen - havde fået tanken, og de fandt nu sammen. Der havde været et møde i Usserød den 12. november 1973, og Idégruppen havde arrangeret et stort offentligt møde på Købmandsskolen (nu: Hørsholm Lilleskole) den 15. november 1973. Det stod efter dette møde klart, at opstilling af en lokal liste til kommunevalget skulle undersøges seriøst.

Der var herefter offentlige møder på Rungsted skole den 7. december 1973 og på Hørsholm skole den 17. januar 1974. Mødet på Hørsholm skole samlede over hundrede deltagere og resulterede i et principielt valgprogram.

Det egentlige opstillingsmøde fandt sted den 12. februar 1974 på Jagt- og Skovbrugsmuseet, og efter kampvalg fremstod en færdig kandidatliste på 17 medlemmer.

Valgkampen blev hård. Der var mange usaglige og personlige angreb på Borgerlistens kandidater og stillere, som enten var “pressionsdemokrater”, “forklædte maoister til venstre for Mao” eller slet og ret “usandfærdige”. Derudover naturligvis en mere “saglig” manipulering med vort program og oplysninger samt argumenter om døgnfluer og stemmespild ved at stemme på Borgerlisten.

Plads i kommunalbestyrelsen

Ved valget den 5. marts 1974 fik Borgerlisten det tredjestørste antal stemmer: 1381 stemmer ud af i alt 9158 afgivne stemmer og dermed to pladser i kommunalbestyrelsen. Pladserne tilfaldt Christian Schütze og Gyda Skat Nielsen.

Efter valget i 1974 spåede den mest fremtrædende konservative politiker, at Borgerlisten ikke ville være at finde ved valget i 1978! Men ved dette valg var vi kun én stemme fra at få det tredje mandat. I 1981 fik vi så tre pladser i kommunalbestyrelsen, og det havde vi helt frem til 1993. Ved valget i efteråret 1997 fik Borgerlisten igen stor fremgang og var kun ca. 40 stemmer fra at genvinde det tredje mandat. I 2001 var der så stor fremgang for Borgerlisten, at vi igen fik tre medlemmer i Kommunalbestyrelsen. De tre medlemmer havde Borgerlisten til og med 2009, hvor vi mistede et mandat. Vi arbejder hårdt på at genvinde det tabte ved kommunalvalget den 19. november 2013.

Borgerlistens formænd

Carl Veng (januar 1974 - maj 1978)
Ingrid Hjarnaa (juni 1978 - februar 1982)
Henrik Knuth-Winterfeldt (februar 1982 - oktober 1984)
Peter Antonsen (november 1984 - januar 1991)
Lone Heyde (januar 1991 - november 1992)
Claus Rosengaard (november 1992 - oktober 1993)
Christian Schütze (oktober 1993 - oktober 2002)
Anne Marie Nielsen (oktober 2002 - august 2005)
Ingrid Hjarnaa (august 2005 - marts 2013)

Lone Heyde (marts 2013 -

Borgerlistens medlemmer af kommunalbestyrelsen 1974 - 2009:

  01.04.1974 - 31.03.1978
  Christian Schütze
  Gyda Skat Nielsen

  01.04.1978 - 31.12.1981
  Christian Schütze
  Gyda Skat Nielsen ( til    30.05.78)
  Carl Veng ( fra 01.06.78)

  1982 - 1985
  Christian Schütze
  Carl Veng(til 06.1982)
  Susanne Dinesen(fra 06.1982)
  Ingrid Hjarnaa

  1986 - 1989
  Christian Schütze
  Ingrid Hjarnaa
  Susanne Dinesen

  1990 - 1993
  Christian Schütze (til 02.1990)
  Peter Antonsen (fra 02.1990)
  Ingrid Hjarnaa
  Susanne Dinesen

  1994 - 1997
  Ingrid Hjarnaa
  Anne-Grethe Nissen

  1998 - 2001
  Ingrid Hjarnaa
  Anne-Grethe Nissen

 
  2006-2009
 
Peter Antonsen
  Lars Høgh Hansen (til 22.10.2009
  Peter Skat Nielsen (fra  22.10.2009)
  Anne-Grethe Nissen

  2002 - 2005
  Peter Antonsen
  Lars Høgh Hansen
  Anne-Grethe Nissen

  2010-2013
  Peter Antonsen
  Anne-Grethe Nissen


   2014-2017

   Peter Antonsen